Pris

Pris

Prisen på dit deptorum er naturligvis vigtigt. Mange lagerhoteller er rigtig dyre og du kan nemt betale over 200 kr/m2 per måned (i storbyerne), mens du ofte kan få lagerhoteller til under 60 kr/m2 uden for byerne. Bornholm hører til et af de billigste steder i landet, at have opbevaret sit indbo i et lagerhotel. Du skal dog være opmærksom på mange ting inden du beslutter dig for at vælge det dyre eller billige depotrum. Her er listet nogle af de væsentligste ting, som du skal tage med i din betragtning.

 

  • Hvordan er tilkørselsforhold til opbevaringsrummet? 

Hvis det er besværligt at komme tæt på sit depotrum, enten med trailer eller varevogn, skal man overveje om den eventuelt billige pris gør det op for det ekstra arbejde, som der typisk er, hvis man skal bære sine ting langt.


  • Hvor mange m3 (kubikmeter) er depotrummet?

Det er vigtigt, at du kan stable højt, da dette giver dig mulighed for at udnytte dine kvadratmeter ekstra meget og dermed få mere for pengene. Mange lagerhoteller har ikke meget mere end to meter i højden og dette giver en uforholdsmæssig høj m3-pris, i forhold til depotrum, hvor der f.eks. er over tre meter i højden. Derfor anbefales det altid, at du undersøger, hvor mange mdepotrummet er, inden du indgår en kontrakt.


  • Er lagerhotellet bemandet?

Serviceniveauet er et af de parametre, som kan være svært at vurdere, inden indgåelse af kontrakten med lagerhotellet. Det er f.eks. rart at kunne træffe personalet i lagerhotellet og evt. få en fremvisning, inden du vælger dit depotrum. Du skal derfor vurdere, om det betyder noget for dig om du kan få fysisk kontakt til personalet f.eks. i dagtimerne eller alternativt, at du kan mødes med dem fysisk, hvis du beder om det per telefon eller e-mail.  


  • Kan man træffe personalet, enten fysisk eller per telefon/e-mail?

Man har typisk mange spørgsmål inden man vælger sit depotrum, og derfor er tilgængeligheden til personale ofte et parameter, som du skal tage med ind i din overvejelse. Er lagerhotellets ansatte nemme at træffe per telefon, e-mail eller via deres hjemmeside? Hvis man har oplevelsen af, at personalet ikke er tilgængeligt, kan dette ofte også være et udtryk for, at lagerhotellet ikke er værd at smide sine penge efter. Der er mange lagerhoteller, der ikke er tilgængelige uden for normal arbejdstid eller i weekender. Når man flytter sit indbo er det typisk i disse tidsrum og derfor skal man også sikre sig, at personalet er tilgængeligt uden for normal arbejdstid og gerne vil strække sig for at yde den gode kundeoplevelse. Hos Bornholms Lagerhotel ved vi, at fleksibilitet betyder meget, og derfor gør vi os umage med at hjælpe vores kunder på de tidspunkter, der passer dem.



  • Hvordan er bindingsperioden i kontrakten?

Mange lagerhoteller har lang bindingsperiode på deres kontrakter og det er vigtigt, at man gør sig helt klart, hvorvidt man er villig til at binde sig, da det kan være en bekostelig affære, hvis man opsiger sit depotrum for sent. Man skal typisk ikke binde sig længere end løbende måned + 30 dage, hvis man kan undgå dette. Netop denne bindingsperiode tilbyder Bornholms Lagerhotel.


Læs mere her: